André

 

It all started when…

Hos Aalborg AKTIV gør vi en stor indsats for at være en hjælpende hånd, både for arbejdsgiver og medarbejder. Som oftest er vi ude at skabe det gode match, men nogle gange finder parterne selv hinanden. Dette er André og Sune fra brætspils-cafeen Dice n’ drinks et eksempel på.

André bankede sammen med Sune på døren hos Aalborg AKTIV, da de manglede hjælp til formalierne omkring et samarbejde. Sune er medejer af Dice n´drinks, og kender André fra privaten. André har førtidspension, men ønskede fortsat at have noget indhold at stå op til.

Sune udtaler ”.. Det har været rart med Aalborg AKTIVs hjælp angående rådgivning om, hvad reglerne er på området. Dertil hjalp de også med papirarbejdet. Det har været utrolig rart.

I dag har André været ansæt i løntilskud i omkring ét år, hvor han hele tiden har udviklet sig undervejs. Før arbejdet ved Dice n’ drinks og inden han mødte Aalborg AKTIV havde André forgæves forsøgt, at finde et arbejde gennem flere år.

Om det at have et arbejde fortæller André: ”.. Det giver selvværd og mod på livet. Når folk spørger mig til, hvad jeg laver, svarer jeg ikke længere at jeg er på førtidspension. Jeg fortæller i stedet, at jeg arbejder ved Dice n’ drinks. Det gør mig stolt.”

På den måde har André i dag opnået en drøm om et meningsfyldt arbejde, ved hjælp fra sit netværk og en målrettet indsats.

Uanset om du er førtidspensionist, og har lyst til at lave noget andet, eller du er arbejdsgiver, og vil åbne døren for et menneske med andre kompetencer og ressourcer, må du meget gerne komme forbi Poppelvej 14 i Aalborg til en snak. Du kan også kontakte os på 99 31 53 74 eller aalborgAKTIV@aalborg.dk

2.jpg