På Botilbuddet Vikingevej bor borgere med erhvervet og medfødt hjerneskade. Deres ønsker og drømme er altid i fokus, fortæller leder Morten Lundgaard og assisterende leder Mette Lund Abrahamsen. I maj 2024 startede de et samarbejde med Aalborg AKTIV og Aalborg FRI-TID om at få endnu flere drømme til at gå i opfyldelse – og "Det er gået langt over forventningerne," fortæller de.
De udfordringer, som beboerne på Vikingevej lever med, spænder bredt – det kan være lige fra mobilitetsvanskeligheder, kognitive funktionsnedsættelser og udviklingsforstyrrelser. Men fælles for dem alle er, at de har deres egne interesser og ønsker om aktiviteter, de godt kunne tænke sig at prøve. En af Morten og Mettes kerneopgaver er derfor at være med til at få ønskerne til at gå i opfyldelse. De fortæller; “Alt udspringer fra beboerne selv. Det, de siger, har værdi; det sætter vi handling bag.”
I maj 2024 henvendte Botilbuddet sig til Aalborg AKTIV og Aalborg FRI-TID for at få deres hjælp – og det er gået rigtigt godt! Medarbejdere fra AKTIV og FRI-TID snakkede med borgerne om hvad de godt kunne tænke sig. Morten og Mette forklarer, at “beboerne lige skal se det an først.” Det kan godt være utrygt når beboerne skal snakke med nogen de ikke kender. Derfor har det været vigtigt at beboerne har følt sig trygge ved at tale med AKTIV/FRI-TID. Det sikrede AKTIV/FRI-TID at de blev. Morten og Mette fortæller ligeledes: “Vi har haft ro i at vide, at [Aalborg AKTIV/FRI-TID] har styr på det”. Nogle af de aktiviteter som AKTIV/FRI-TID har været med til at arrangere har bl.a. været et om musik og et om besøgshunde.
Men hvorfor samarbejder Botilbuddet Vikingevej med både Aalborg AKTIV og Aalborg FRI-TID? Det er fordi, at de to afdelingers arbejdsområder begge er relevante. Hvor AKTIV hjælper borgere med førtidspension ud i meningsfuld beskæftigelse, så faciliterer FRI-TID frivillige tilbud og fællesskaber. Det har betydet, at beboere, der har haft ønsker, som kunne gå i opfyldelse ved hjælp af den ene eller den anden afdeling har kunne gøre det. På den måde var det en styrke, at begge afdelinger var med fra starten, og Morten og Mette er enige i, at “[Aalborg AKTIV/FRI-TID] bliver en samarbejdspartner, vi på sigt tager fat i”.
For beboerne på Vikingevej har det været "rigtig fedt" at have AKTIV/FRI-TID på besøg, og Morten og Mette synes, at samarbejdet har været “en rigtig god idé”.